Coollove
Har du en konto? Log ind

Generelle betingelser

  1. Samtykke

    1. I forbindelse med oprettelsen af din profil giver du samtykke til, at vi behandler dine persondata. Du kan læse mere herom i vores privatlivspolitik.

  2. Din profil

    1. For at oprette en profil skal du være fyldt 18 år.
    2. Det er ikke tilladt at oplyse din eller andres e-mailadresse, telefonnummer, postadresse, Skype, Snapchat, Facebook eller anden form for kontaktinformation i din profil.
    3. Det er ikke tilladt at linke til andre hjemmesider fra din profil eller på anden måde overføre besøgende til egne eller andres hjemmesider.
    4. Er I et par, som bruger profilen, skal profilen oprettes som en par-profil. En profil anses som en parprofil, hvis profilens indhold giver indtryk af der er mere end én person bag profilen.
    5. Det er ikke tilladt at bruge hjemmesiden som platform for handel eller markedsføring, herunder invitere til, afvikle, eller annoncere for arrangementer uden forudgående accept fra sitet.
    6. Profiler, som benyttes til at chikanere andre personer, indeholder eller deler ulovligt indhold, henviser til internetsider med ulovligt indhold, opfordrer til ulovlig aktivitet, spreder racistiske budskaber, eller som i øvrigt handler i strid med disse betingelser eller på anden måde agerer på en måde, som findes at være uhensigtsmæssig eller i strid med gældende lovgivning, vil omgående og uden varsel blive slettet. I grove tilfælde vil der blive foretaget politianmeldelse.
    7. Sitet forbeholder sig herudover at blokere (låse) eller slette profiler, der anses for useriøse eller på anden måde ikke har indtastet sandfærdige data om sig selv.
    8. Såfremt sitet ser sig nødsaget til at slette en profil som følge af overtrædelse af disse betingelser, refunderes et eventuelt resterende medlemskab ikke.
    9. Inaktive profiler uden medlemskab slettes automatisk efter 180 dage.
    10. Du kan til enhver tid selv slette din profil. Når din profil er slettet, er den ikke længere synlig for andre brugere på sitet. Vi sletter herefter dine data efter 14 dage.

  3. Billeder, video, m.v.

    1. Du kan uploade billeder, videoer samt andre former for immaterial- og markedsføringsretligt beskyttet materiale (dvs. eksempelvis også tekst, tegninger, o.l.) (under ét ”indhold”) til din profil, ligesom du har mulighed for at sende indhold til andre brugere via sitet.
    2. Dit primære profilbillede skal være helt eller delvist af dig selv, og du skal have ophavsretten eller brugsretten til dette. På billedet må alene optræde den eller de personer, som står bag profilen.
    3. På dine andre billeder og videoer må der gerne optræde andre personer, hvis du har deres samtykke til, at de offentliggøres på sitet. Ligesom for dit profilbillede skal du have ophavsretten eller brugsretten til sådanne billeder og videoer. Det er tilladt at vise enkelte inspirationsbilleder, såfremt det er tydeligt det ikke er af profilejer selv.
    4. Der må ikke under nogen omstændigheder optræde personer under 18 år på hverken billeder eller videoer eller andet indhold, der uploades til sitet.
    5. Indhold, som er i strid med dansk lovgivning, eller som er i strid med disse betingelser, eller som vi i øvrigt ikke ønsker at oplagre m.v. uanset årsag, kan uden varsel slettes af sitet. I tilfælde af tvivl er det sitet alene, der afgør, om indholdet overholder betingelserne m.v.
    6. Bemærk: Vær opmærksom på, at indhold, som offentliggøres på internettet, potentielt kan gemmes af andre brugere, hvilket sitet ikke har kontrol over. Vælg derfor med omhu, hvilket indhold du vælger at offentliggøre på din profil eller i øvrigt uploade eller dele via sitet.

  4. Licens

    Nu kommer der lige lidt tung jura... :)

    1. Når du deler indhold via sitet, er det en forudsætning for bl.a. funktionaliteten, at vi har adgang til at processere indholdet på sitet og derfor har vi brug for en licens fra dig. Du giver derfor med dit samtykke sitet en ikke-eksklusiv, global licens, der må overdrages, licenseres og er gebyrfri, til at serverlagre, bruge, distribuere, modificere, køre, kopiere, offentligt afspille eller vise, oversætte og skabe afledte arbejder af dit indhold, for så vidt det er nødvendigt for, at sitet kan fungere, og at sitet i øvrigt kan levere sine produktet og tjenesteydelser til dig. Denne licens ophører, når du sletter indhold fra sitet, dog senest inden for 14 dage, uanset hvad årsagen til sletningen er, da det så ikke længere er nødvendigt for os at kunne benytte dit indhold som led i sitets funktionalitet. Dette gælder også, når der sker sletning i forbindelse med sletning af en profil. Giver sitets funktionalitet dig ikke mulighed for at slette indhold, bistår sitet med sletning.

      Dette betyder kort sagt på menneskesprog, at du giver os lov til at vise dine billeder, videoer, samt andet indhold du uploader på sitet til andre profiler herinde. Denne tilladelse ophører 14 dage efter du har sat din profil til sletning (det tager 14 dage før alt dit indhold er slettet på vores servere), og har du brug for hjælp til at slette din profil, så kontakter du blot vores support for assistance.
    2. Du bevarer eventuelle immaterielle rettigheder samt markedsføringsrettigheder til indhold samt dit navn, dit profilbillede samt eventuelle oplysninger om handlinger på sitet med forbehold for det ovenstående.

      Altså – dit uploadede indhold er stadig dit, selvom du giver os lov til at vise det på din profil.

  5. Arrangementer

    1. På sitet påskønner vi brugernes initiativer til at afholde private sammenkomster, kurser, fester og andre aktiviteter. I det omfang sitet bruges til at planlægge eller i øvrigt tage initiativ til sådanne arrangementer, m.v., er det en betingelse, at disse overholder vores generelle betingelser og således ikke afholdes med henblik på profit eller markedsføring eller har karakter heraf.
    2. Endvidere er det en betingelse, at man ikke sender uopfordrede henvendelser vedrørende arrangementerne. Det er tilladt at benytte QuickScor annoncer, blogindlæg eller loger som led i markedsføringen for disse arrangementer, så længe de overholder disse betingelser, herunder nedenstående:
      • Der må ikke være tale om en medlemsklub/forening, som opkræver kontingent for medlemskabet.
      • Såfremt det koster noget at deltage i et arrangement, må deltagerprisen ikke overstige, hvad den reelle udgift til arrangementet er.
      • Der må ikke annonceres for arrangementer, som er profitgivende for arrangøren.
      • Er arrangementet af en sådan størrelse eller pris, at det er tvivlsomt, om det er overskudsgivende eller ej, skal arrangementet godkendes, inden det offentliggøres. Kontakt supporten for nærmere information.
    3. Sitet forbeholder sig retten til at forhindre, at sitet bruges til at planlægge eller i øvrigt tage initiativ til ethvert arrangement uden yderligere begrundelse.

  6. Generelt

    1. Profiler på sitet er alene ment som et tilbud til privatpersoner, som har ikke-økonomiske interesser i relationer til andre mennesker. Profilerne må derfor ikke indeholde reklamer eller kunne forbindes med økonomiske interesser uden sitets tilladelse.
    2. Profilen er personlig og må derfor ikke overdrages til en anden person uden forudgående tilladelse fra vores support.
    3. Du vil på sitet blive mødt af erotisk indhold, da sitet er et lukket, erotisk forum for voksne, hvor det er tilladt at vise nøgenbilleder og video. Ved at være en del af sitet, accepterer du at se erotisk indhold – både i det offentlige rum men også i din private indbakke, og at det kan ske uopfordret.
    4. Sitet er som udgangspunkt et brugerdrevet univers uden unødig censur - vi tillader dog f.eks. ikke omtale af dyresex, hverken i profiler, eller andre stedet på hjemmesiden - men vi forbeholder os retten til at overvåge og tilrette profiler og andet indhold, som ligger på hjemmesiden, eller som i øvrigt deles via beskedfunktionen, hvis det vurderes ikke at være i overensstemmelse med disse betingelser eller gældende dansk lov.

  7. Ansvar

    1. Sitet påtager sig intet ansvar for eventuel skade påført personer eller ting som følge af aktiviteter i forlængelse af profilens oprettelse. Sitet påtager sig yderligere intet ansvar for profilernes indhold samt sandfærdigheden af indhold.
    2. Sitet kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle nedbrud, fejl eller tekniske komplikationer, som måtte opstå på eller i relation til websitet. Sitet påtager sig intet ansvar for fejl og mangler i indholdet på websitet.
    3. Sitet påtager sig intet ansvar for indholdet af de websites, som har links til eller fra sitet.
    4. Sitet tager ikke ansvar for problemer mellem tredjemand og brugeren, som måtte forekomme pga. brugerens ulovlige eller erstatningspådragende anvendelse af sitet.

  8. Til sidst

    Tænk over, at det er andre menneskers følelser, du involverer, når du opretter en profil og retter henvendelse til andre. Husk også, at ikke alle ønsker at få smidt dine kønsdele i ansigtet ved første henvendelse. God opførsel og almindelig pli er nøgleordene for gode oplevelser.

    Sitet er bygget på kommunikation mellem sitets brugere. Vi kan derfor ikke påtage os ansvaret for kommunikation eller materiale, som sitets brugere fremsender til hinanden. Hvis du har haft en ubehagelig oplevelse med en bruger, er du naturligvis velkommen til at kontakte os, hvorefter vi vil tage en drøftelse med den pågældende bruger og - om nødvendigt - gøre brug af de beføjelser, der tilkommer os, herunder i medfør af disse betingelser.

    I tilfælde af tvivl omkring tolkningen af disse betingelser, er det alene sitet som træffer den endelige afgørelse.

    Sitet forbeholder sig ret til på ethvert tidspunkt at opdatere disse retningslinjer. Ved ændring af vores betingelser vil du blive gjort opmærksom på dette ved dit næste login på profilen.



Dette website er ejet og drevet af coolx Media.

coolx Media : COOLLOVE.DK
Kløvervej 19
6000 Kolding
E-mail: support@coollove.dk
Etableret anno 1998.